Mødet med Sorgen

Posted by on januar 28, 2016 in Psykoterapi, Sorg og krise | 0 comments

Mødet med sorgen.

Når vi mister et menneske, vi holder af, får det altid stor betydning. Man kan sige, at den sorg vi gennemlever, er ligefrem proportionel med den tilknytning, der har været til den mistede.
Hvad er det, der gør, at nogen kommer styrkede gennem sorgen, mens det for andre bliver begyndelsen til et liv som patienter og klienter i social- og sundhedssektoren?

Sorg er noget alment menneskeligt, og ingen af os lever et liv igennem uden at miste eller sørge.
Sorg knytter sig til dødsfald og kærlighedstab, som glæde knytter sig til fødsel og forelskelse.
Sorg er en del af sjælelivets naturlige udtryksmåder og er ingen sygdom.

Men sorg kan blive til sygdom, hvis ingen hjælper og støtter. At være der og dele sorgen med de sørgende, og lade de sørgende have det, som de har det, er af stor betydning.
Det er også vigtigt at vide, at man reagerer anderledes, når man er i chok. Mennesker i chok skal have særlig omsorg og opmærksomhed, såvel praktisk som psykisk.
Vi har alle brug for at tale om den, vi mistede. Vi har brug for at give sorgen sprog, at græde, at tale om de gode minder, se på billeder og huske de gode historier.

Man kan sige, at vores evne eller vores mod til at mestre sorgens følelser, er meget afgørende for, hvordan vi kommer gennem et tab.
Mange mennesker nærer en dyb frygt for sorg. Måske fordi familien og andre aldrig har vidst eller lært, hvordan vi skulle komme igennem og afslutte sorgen fra tidligere tab. Man kan derfor bære på en byrde af undgået og uafsluttet sorg.

Den dårligste, hjælp vi kan yde, er at overse den, der sørger og har mistet. At blive behandlet som om, man smitter, eller blive isoleret i sorgen, er dobbelt smertefuldt. Afstand og afvisning gør ondt, og den gør særlig ondt, når man sørger og er meget sårbar.

Det har også stor betydning, hvilken sørgekultur, der har været i familien. Er vi f. eks. vokset op en familie, hvor det er i orden at græde, hvor vi blev lyttet til, og hvor vi blev holdt om, når vi var kede af det. Eller er vi vokset op i en familie, hvor det modsatte var gældende.
Og det har stor betydning, hvilken sørgekultur samfundet har eller har haft gennem tiderne.

Når der er modstand, kan det stamme fra visheden om, at det er forbundet med dyb smerte at stå ansigt til ansigt med sorgens følelser.
Man kan sammenligne sjælelige sår med sår på kroppen. I begge tilfælde skal såret heles.
Det naturlige sorgarbejde er den sunde proces, der langsomt læger det sjælelige sår.
Hos nogle mennesker kan sorgens lægende kræfter imidlertid gå i stå af forskellige grunde.

Her kan individuel terapi eller mødet med andre i en sorg- eller udviklingsgruppe være meget givende som en hjælp til at komme videre.

28.01.16

 

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *