Udvikling af Følelsesmæssig Intelligens

Posted by on april 7, 2017 in Psykoterapi | 0 comments

Gennem århundreder har vi levet med adskillelse mellem hoved og krop, mellem tænkning og følelse, og har trængt følelsernes naturlige liv ud i skjulte afkroge. Det er godt nok at kunne håndtere og kontrollere sine følelser, men det er langt fra tilstrækkeligt, hvis man skal klare at leve med stærkere følelser som angst, sorg og had. De kan til en vis grad beherskes, og man kan på et adfærdsmæssigt plan lære ikke at lade disse følelser blindt styre ens handlinger.

Men hvis man ikke lærer at møde følelserne fuldstændig fordomsfrit, får man ikke adgang til følelsernes inderste liv og virkelighed. Så vil de typisk blot komme til udtryk i mere alment tolererende og ”civiliserede” former for beklagelse, bitterhed, kynisme, nedgørelse og sarkasme. Disse følelser er kun et tyndt lag dække over langt mere rå og heftige følelser nedenunder, og de kommer frem, når kontrollen ikke længere kan opretholdes ved særlige pressede situationer og kriser eller ved påvirkning af alkohol og stoffer.

For at erkende de dybere lag af sandhed i følelser, må man først og fremmest slippe sin orientering mod de ”gode” følelser. Det handler ikke om, hvordan en følelse føles, men om at opdage den forvandling, der sker, når man gennem ubetinget åbenhed, lader følelsen blive følt hele vejen i kroppen. Man overgiver sig til at lade den blive følt. Det indebærer, at man ikke har nogen bagtanke med at føle følelsen og håbe på, at den så ændrer sig til en anden og bedre følelse. Man overgiver sig til at lade følelsen blive følt, så længe den varer, et øjeblik, en dag, måneder eller år.

Når åbenheden for følelsen bliver stabil og rolig, kan forståelsen og bevidstheden indfinde sig og opdages midt i følelsen. Så er man i følelsen og ikke af den. Heri ligger hjertes sandhed uanset følelsens art.

For at erfare de sande livgivende følelser må der være en balance mellem på den ene side, at kunne være vidne til og på den anden side at kunne åbne sig for følelsernes fulde energi og fylde.

Der er forskel på at nøjes med at holde fast i at kende til en følelse og den umiddelbare frihedsfølelse, det kan give. Men det kan føre til, at man kommer til at bruge ”vidnebevidstheden” som forsvar imod at åbne sig for sine følelser. Så vil man komme til at savne følelsernes livfuldhed, og ens praksis vil blive tør og uden den autentiske glæde, der kommer af et fuldt tilstedeværende liv i krop og følelser.

Omvendt kan det også være en fælde at dyrke følelserne i en sådan grad, at de overtager hele ens liv og adfærd. Det kan være fristende at falde ud i emotionel reaktivitet gennem historier og dramaer, der gentager gamle traumatiske oplevelser. Det kan føre til, at sårene blot graves endnu dybere. Man kommer da til at se sig selv i verden gennem dette filter, og bliver let offer for egne følelser.

Det er blandt andet derfor, at man med SE terapi metoden undlader at lade klienten genfortælle sin historie igen og igen, da det medfører re-traumatisering. Traumet sidder i nervesystemet og i kroppen, og ikke i selve historien.

Hvis man for eksempel i sin personlige historie har følt megen afvisning, vil reaktionen på at blive afvist og troen på at være den ”afviste” føre til mere afvisning.

Først når man i et rum af nærvær og uden forsvar møder afvisningsfølelsen, selve den følte fornemmelse, kan man lære at rumme og opdage det indre hjerterum, hvor såret heles ved at blive mødt og set med kærlige øjne.

Naturligt levende og dynamiske følelser forfalder og bliver efterhånden til negativt fastlåste og energi drænende emotioner. Hjertets nærvær kan vise vejen tilbage fra den forfaldne følelse til den sande følelses udspring. Enhver emotion er dybest set et forsøg på at komme i kontakt med en bestemt livgivende følelseskvalitet.

Alle følelsers udspring er universel kærlighed. Hermed menes den oprindelige kærlighed, der ikke er polariseret i for eksempel had eller kærlighed. Den rene kærlighed har en frekvens, der vibrerer hurtigere end alle andre følelser og siges at være den højeste følelse. Den har evnen til at trænge igennem og lyse op i selv de mest dystre af alle følelser. Det ligger også i empati og medfølelse.

At opdage kærligheden som den inderste i enhver følelse er kun muligt, når hjertet åbner sig uforbeholdent for følelsen, som den er. Det er enkelt, og ikke særlig almindeligt at kunne,
men det siger noget om følelsernes betydning i interaktion og forståelse for os som mennesker.

Når vi lytter og er sande til os selv, åbner hjertet sig, og vi mærker dets indhold på godt og ondt.
Det kræver hjertets mod og medfølelse for os selv.

Inspireret af og frit efter Rigstrup: Det intelligente hjerte.
02.02. 2017

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *